Tirsdag den 26. april var der lagt op til fællestræning på NIKs baner. Vi havde inviteret vores gode fodboldvenner fra Strib til en gang træning.
Solen stod højt på himlen og humøret var højt, da ca. 40 drenge og piger blev sat i gang med stationstræning, hvor forældre og trænere var godt beskæftiget med at holde styr på de ivrige og boldglade børn.
Vi havde et par gode timer med bold i højsædet og venskaber blev knyttet på kryds og tværs af de mixede grupper. Også som træner er det rart at få nye ideer til træning samt sparring fra andre trænerkolleger.
Tak til Strib for en hyggelig eftermiddag, vi ser frem til et besøg ved jer i løbet af sommeren.