1454

5. sejr på stribe

NIK Nyheder
27. marts 2010 - 20:29 af: Søren Hauge Mortensen

Træningskampene for U14 Elite har været en ganske positiv oplevelse.

Efter at have været med i Fyns bedste ´96-række i nogle år, hvor kvaliteten er særdeles høj, er det meget sjældent at NIK-drengene kan bryste sig af flere sejre i træk.
Selvom det "kun" har været træningskampe indtil videre, må man sige at det virker som om drengene har taget endnu et  skridt i deres forboldmæssige udvikling.
Efter at have tabt sæsonens første test i Hedensted med 4-5, inden træningen var gået igang, har drengene gjort rent bord. Først gik det ud over Marienlyst og Sanderum der blev slået med 5-2 og 3-1. Så var det Kolding IF og Næsby der begge blev slået med 2-1.
Lørdag morgen stod der så B1913 på menuen, et hold som drengene altid spiller tætte kampe imod og senest tabte 3-4 til i efteråret. Denne gang var der dog ikke så meget tvivl om hvor sejren skulle hen og selvom der blev eksperimenteret på flere pladser, kunne et sygdomsramt NIK-hold vinde kampen med 6-2. Mikkel Jørgensen åbnede ballet tidligt med et fladt spark i det lange målhjørne, mens Magnus Andersen valgte at sparke den flot, højt i det korte hjørne til 2-0. Hjemmeholdet reducerede, men kort inde i anden halvleg var det Christian Frederiksen, som perfekt flugtede et fornemt indlæg fra Mikkel Christensen i nettet.
Efter endnu en reducering stod der NIK på resten. Mikkel J afdriblede målmanden til 4-2, vikariende angriber Magnus Ågaard gjorde det til 5-2 (efter tidligere at have haft to afslutninger på træværket) mens flittige Emil Hauge fik lov at lukke med en scoring til 6-2. Tretten har meget dygtige offensive folk og havde også gode muligheder, men blev presset godt i afslutningerne af både forsvar og Alexander Voss i målet.
Der var mange opløftende momenter i spillet og der begynder at tegne sig en stabilitet i holdet, som ikke er set de tidligere år. Forsvaret er med tilgangen af Jacob Jensen fra Ejby IK blevet stabiliseret, midtbanen arbejder stenhårdt i samtlige minutter hver gang og offensivt har holdet efterhånden mange spændende og forskellige strenge at spille på.
Kan indstillingen og momentet holde ind i turneringen er der håb om at drengene kan cementere deres plads mellem de 10 bedste hold i årgangen på Fyn.
Første kamp gælder det Næsby på udebane, hvorefter B1913 kommer på besøg, de to klubber der har været modstanderne i de to sidste træningskampe


VVS-TEK